Rundt i skoven - information, turforslag og geocaching
Overholt Plantage
som de fleste skove i Danmark åben for alle - og der er ikke noget bedre end en gåtur i skoven. Se et par turforslag nederst på denne side og geocaching
i Overholt.
Regler for færden i Overholt
Færdsel i skoven sker til fods. Vis hensyn overfor plante- og dyreliv. Skilte
ved indgangene til skoven fortæller om de regler, der gælder for færdsel i skoven.
Pladsen ved mindestenen
Kommer du i bil er det tilladt at parkere på pladsen ved mindestenen. Den ligger i den sydlige del af skoven med indkørsel fra Hammelvej.
Pladsen er et godt udgangspunkt for en gåtur i skoven, hvis du kommer i bil. På pladsen ligger også madpakkehuset, hvor man kan nye sin
medbragte mad i ly for vejr og vind.
Klik på billedet og læs mere om pladsen ved mindestenen.
Historien Hallo
På pladsen finder du også en informationsstander, som Arkivsamrådet i Silkeborg Kommune har opstillet. Her kan du med din mobiltelefon ringe op til et nummer og få oplæst en historie om Overholt. Der
er også en information om og link til Overholts hjemmeside.
Projektet har opstillet tilsvarende informationsstandere flere steder i Silkeborg
kommune.
Skovhytten
I den sydvestre ende af skoven med indkørsel fra Hammelvej ligger den eneste tilbageværende
bygning i Overholt Plantage. Den går under betegnelsen 'Skovhytten'.
Ejendommen tjente fra 1944 til 1991 som beboelse Niels Peter Haurum og familie. Han arbejdede gennem mange år i skoven om vinteren
og på teglværket om sommeren. Siden 1991 har Skovhytten været udlejet på normale vilkår.
Randershøj
Følg stien fra pladsen op til Randershøj i skovens nordende. Fra toppen af kæmpehøjen
er der en formidabel udsigt over Gjern Bakker og å-dalen.
I horisonten ses de store vindmøller på bakkekammen ved Horn. Nærmere ses Søhøjlandets ferieboliger.
Randershøj har sit navn, fordi
det på en klar dag - i hvert fald tidligere - var muligt at se helt til Randers.
Turforslag
En rask gåtur rundt i skoven på ca. 2. km. Klik på billedet.
Rundt i Overholt
Følg igen stien fra
pladsen op til Randershøj. Drej til højre og følg stien langs kanten af skrænten hen mod bøgeskoven.
Klik på billedet og find selv ud af resten af ruten :-)
Turen rundt i skoven er 2 km lang.
En tur fra feriecenteret Søhøjlandet rundt om Overholt. Klik på billedet.
Fra Søhøjlandet og rundt om Overholt
Denne tur går fra feriecenteret Søhøjlandet ad Amerikavej op over bakken og til venstre ind i Overholt.
Fra pladsen ved mindestenen drejes til venstre mod Randershøj. Langs skrænten med udsigten til Søhøjlandet,
gennem bøge- og egeskov. På vejen hjem passeres golfbanen. Turen er på 5 km.
Klik på billedet og se ruten.
Der er 2 caches gemt i skoven.
Klik på billedet.
Geocaching i Overholt
Overholt Plantage byder også på geocaching. Geocaching er en rigtig familiesport, hvor man kombinerer motion, en tur i skoven og spændende skattejagt.
Det kræver blot en GPS. Der er gemt 2 skatte i skoven. Klik på billedet og læs mere om skattejagt i Overholt.