Overholt Plantage

Skovens drift

Overholt Plantage er ikke kun et rekreativt område for egnens beboere og turister. Skoven drives efter forstmæssige principper.
I mange år stod Hedeselskabet for skovens drift, men i 2016 overtog skovens ejere selv ansvaret for driften. Den daglige drift styres nu af formanden efter retningslinjer og drøftelser på interessentskabets årlige generalforsamling. Det sikrer at driften tilrettelægges således at skoven både fungerer som produktionsskov og som oplevelsesskov.

Formanden antager efter behov skoventreprenører eller Hededanmark til skovning, afsætning og nyplantning.

Interessentskabet medlemmer deltager også selv aktivt i skovens drift, b.la. ved vedligeholdelse af bænke, beskæring langs stier og vedligehold veje og ikke mindst oprydning efter skovsvin, som smider affald i skoven.

Interessentskabet afholder også en årlig arbejdsdag i skoven.

Overholt er driftmæssigt inddelt i 12 afdelinger - nummereret 1-12 på kortet. Hver afdeling er underinddelt i mindre underafdelinger, der benævnes med bogstaver: a, b, c osv.

Af plantekortet fremgår hvornår de forskelle afdelinger senest er tilplantet og hvilken træart der er den dominerende beplantning i afdelingen. Der refereres ofte til afdeling og underafdeling i den protokol, der føres ved årets generalforsamling.

En udskrift af protokollen for årene 1908-2000 kan læses under Historien: Overholt Plantages protokol

RGR	Rødgran
ÆGR	Ædelgran
NGR	Nordmannsgran
NOB	Noblis
SKF	Skovfyr
LÆR	Lærk
BØG	Bøg
EG	Eg
HYL	Hybridlærk
JAL	Japans lærk
CYP	Cypres
HED	Hede, lyng, buske og diverse selvsået

Afdeling 4 på østsiden af Amerikavej omtales ofte i protokollen som '9. april stykket'. Området fik sit navn fordi det  blev tilplantet d. 9. april 1940, mens tyske flyvere i lav højde var på vej over landet.

Det sidste af 9. april beplantningen blev afskovet i 2006. Arealet blev genplantet i 2007-2008 - fortrinsvis med noblis.

I jubilæumsåret 2008 blev der som markering af skovens første 100 år plantet ca. 2000 cypresser (CYP) i den østlige side af afdeling 7e - lige mod vejen, der fører til Randers høj. 

Hvad er det forstmæssige udbytte fra Overholt

Overholt er ikke nogen stor skov. Men alligevel lykkedes det hvert år at få et - omend i nogle år beskedent - forstmæssigt udbytte af skoven.

Kort- og langtømmer
Tømmer giver den bedste pris. Med det er langt fra hvert år, at der kan foretages skovning af arealer med større træer. Dertil er Overholt for lille en skov. Det er ikke al tid, man selv er helt herre over 'skovningen'. Efterårs og vinterstorme kan være hårde ved skovene. Er uheldet ude er der stormfald - og det giver sjældent godt tømmer eller gode priser.

Emballagetræ
Stormfaldstræ og udtyndingstræ anvendes ofte til paller og emballageprodukter af træ. Der kan også sælges døde træstammer til emballagetræ.

Cellulosetræ
Skovpleje betyder at bevoksningerne med jævne mellemrum skal udtyndes for dårlige træ og for at give luft til de træer, sker skal vokse sig store. Udtønningstræ afsættes til papirfabrikkerne.

Flis og flistræ
Den ringste del af træet ved en skovning afsættes som flis, der benyttes til energiproduktion i varmeværker.

Pyntegrønt
I yngre bevoksninger med Noblis og Nordmannsgran kan der ofte afskæres pyntegrønt. Det bundtes i 5 kg. bunter og afsættes til fx kirkegårde i ind- og udland. Bl.a. er de store krigskirkegårde i Tyskland og Nordmandiet aftagere af store mængder hver vinter.

De er som nævnt ikke hvert år der skoves tømmer i Overholt, men næsten hvert år kan der skæres pyntegrønt. I efteråret 2006 solgte vi også for første gang mos. Det blev til ca. 1000 kasser á 2 kr. stykket. Der er stort set ingen juletræsproduktion i Overholt i disse år.

Når der skoves skal der plantes og det koster. Så alt i alt giver skoven ikke det store udbytte til interessenterne. Et typisk år ligger overskuddet på ca. 2.000,- pr interessent.

Marked og priser

Hededanmarks oversigt over udviklingen i træpriser

Dansk Skovforenings oversigt over marked og priser